Billede beskrivelse

Stig Rossen indtager Aalborg med hyldest til Bamse

22. juni 2025 kl. 11.03

Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver – med kærlighed og respekt – de kendte og elskede hits som ”Vimmersvej”, ”Jeg elsker kun dig”, ”Kongens Have”, ”Hvorfor går Louise til bal?” og ”I en lille båd der gynger”. 

Det sker i en hyldest til Flemming Bamse Jørgensen, skriver Musikkens Hus i en pressemeddelelse. 

Stig Rossen er et velkendt navn, og Vennerne består af de resterende medlemmer af Bamses Venner: Peter Bødker (keyboard, guitar), Frank Thøgersen (trommer) og Allan Nagel (bas).

Koncerten er ikke kun en musikalsk rejse tilbage til nogle af de mest ikoniske sange i dansk pophistorie.

Den er en levende fejring af en kunstner, der med sin ægthed og varme satte dybe spor i danskernes hjerter.

Det hele foregår torsdag 14. maj 2026 kl. 15.00 i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste