Seneste nyt
Billede beskrivelse

Snart får Aalborg et spritnyt sted for alle dem, der elsker arkadespil

05. juni 2026 kl. 06.02

AALBORG: De har allerede én i Aalborg Storcenter - og nu får Friis Shoppingcenter det samme. 

Et rum dedikeret udelukkende til arkadespil. 

Det fortæller centerchef Camilla Elstrup til Ligeher.nu. 

- Det er korrekt, at vi indenfor nærmeste fremtid åbner et lejemål med arkadespil. Med en udvidelse af oplevelsestilbuddet ønsker vi at styrke Friis som en destination, hvor både shopping, spisesteder og underholdning går hånd og hånd og skaber værdi for vores gæster, siger hun. 

Billede beskrivelse

De første arkademaskiner er i skrivende stund allerede sat op i shoppingcenteret.

Det er i de tidligere Monki-aftaler på 1. sal i Friis Shoppingcenter, at arkademaskinerne bliver sat op. 

Og faktisk er det lige om lidt, at man kan blive nostalgisk og genopleve én af fortidens helt store trends i midtbyen i Aalborg. 

Billede beskrivelse

Camilla Elstrup fortæller nemlig, at lokalet bliver åbnet for offentligheden "i starten af næste uge". 

- Aftalen løber for nuværende et år som en pop-up - med mulighed for forlængelse. Det er Gammelholm Games, der leverer maskiner og området er selvbetjent, men åbent i hele centerets åbningstid, fortæller centerchefen.

Hun tilføjer, at der - selv efter åbningen - løbende vil komme flere arkademaskiner til. 

Friis Shoppingcenter holder åbent i hverdagene kl. 10-19 og i weekenden kl. 10-17. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste