Billede beskrivelse

I dag er ventetiden forbi: Nu åbner nyt, stort anlæg i Aalborg Zoo

12. maj 2025 kl. 09.01
Opdateret 21. juni 2025 kl. 09.33

Der går ikke længe, før Aalborg Zoo kan løfte sløret for ét af sine nyeste projekter. 

Faktisk sker det senere i dag, lørdag 21. juni. 

Et anlæg til rød panda, tothjort og den japanske trane har været under opbygning længe - og her til formiddag bliver snoren så klippet. 

Det fremgår af Aalborg Zoos hjemmeside

Program for åbning af nyt anlæg

  • Kl. 11.00: Sherif haps og Guffe underholder på Zoofariscenen
  • Kl. 11.30: Sherif Haps og Guffe følger alle ned til det nye anlæg til Rød Panda
  • Kl. 11.45: Bengt Holst, tidligere videnskabelig direktør i København Zoo og formand Dyreetisk Råd, åbner det nye anlæg til Rød Panda
  • Kl. 12.15: Meet and Greet med Sherif Haps på torvet ved orangutang
  • Kl. 11-16: Besøg Zoos formidlere på torvet ved Tropehuset

Her offentliggør man også, at det bliver Bengt Holst - tidligere videnskabelig direktør i København Zoo, der skal forestå åbningen af det nye anlæg. 

Han er for øvrigt "nok mest kendt for “Marius-sagen” for 11 år siden, hvor han i flere dage forklarede beslutningen om at aflive en ung hangiraf til medier over hele verden", skriver Aalborg Zoo i sin beskrivelse.

På dagen kommer også makkerparret Sherif Haps og Guffe, som skal underholde på Zoofariscenen. 

Du kan få et sneak peek på det nye anlæg i Aalborg Zoo i videoen nedenfor. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste