Billede beskrivelse

Smil og fællesskab sender Aalborg Lufthavn i top på landsplan

17. april 2025 kl. 17.00

AALBORG: Aalborg Lufthavn er netop blevet anerkendt som en af Danmarks bedste arbejdspladser. 

Det er der en god grund til. 

Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. 

Her går medarbejdertrivsel og kundeoplevelse hånd i hånd. 

Filosofien er enkel: Den gode oplevelse for kunden starter med en engageret medarbejder, der møder gæsten med et smil.

At levere kundeoplevelser i verdensklasse er en naturlig del af hverdagen i Aalborg Lufthavn. På tværs af afdelinger arbejder medarbejderne sammen om ét fælles mål - at give hver eneste kunde den bedst mulige oplevelse. 

Det skaber både stolthed og et stærkt fællesskab, og netop dette har nu ført til, at lufthavnen - gennem certificeringen fra Great Place to Work - officielt er blandt landets bedste arbejdspladser.

- Den medarbejder, der møder kunden, spiller en afgørende rolle. Aalborg Lufthavn er kendt for sine smilende og imødekommende medarbejdere, hvor smilet ikke blot er en del af uniformen, men en del af kulturen - båret af fællesskab og arbejdsglæde. Der er stor stolthed over kåringen, men arbejdet med at blive endnu bedre fortsætter, udtaler lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Glade medarbejdere og kunder

I den medarbejderundersøgelse, der dannede grundlag for certificeringen, svarede 98 procent, at kunderne dagligt får en god service – også i travle perioder. 

Desuden oplever 94 procent, at kollegerne bekymrer sig om hinanden, mens 91 procent har tillid til, at ledelsen handler ansvarligt og åbent.

En stærk tillidskultur og samarbejde på tværs gør Aalborg Lufthavn til et sted, hvor både medarbejdere og kunder føler sig trygge og godt tilpas.

- Anerkendelsen som en af Danmarks bedste arbejdspladser er et bevis på, at en kultur baseret på fællesskab og investering i mennesker skaber resultater, afslutter Niels Hemmingsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste