Billede beskrivelse

Skakdag styrker fællesskabet i Aalborgs skoler

05. februar 2026 kl. 17.03

AALBORG: 2500 elever fra 13 skoler deltager på fredag 6. februar i Skolernes Skakdag. 

Her indtager konger, dronninger og ACTION-skak klasselokalerne til én stor motionsdag for hjernen. Her bliver både fællesskabet og hjernevindingerne sat i spil.

Det fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Skolerne oplever elever, der glæder sig til den anderledes skoledag, hvor konflikterne bliver færre, og nye relationer blomstrer.

Disse skoler deltager i Skolernes Skakdag

  • Stolpedalsskolen
  • Gl. Hasseris Skole
  • Frejlev Skole
  • Solbakkeskolen
  • Bundgaardsskolen
  • Ellidshøj Skole
  • Svenstrup Skole
  • Nibe Skole
  • Nørholm Skole
  • Tofthøjskolen
  • Grindsted Skole
  • Gl. Lindholm Skole
  • Mentiqa-Nordjylland

Skolernes Skakdag blev lanceret i 2010 og er siden vokset markant. 

I dag er dagen et populært og værdifuldt supplement til den klassiske Skolernes Motionsdag – blot med fokus på mental frem for fysisk bevægelse.

Gennem aktiviteter som ACTION-skak og Arm & Hjerne-skak styrkes både selvtillid, sociale bånd og mental trivsel. Det handler om at kigge væk fra skærmen, få øjenkontakt – og mødes i et inkluderende fællesskab, hvor alle kan være med.

Skoleskakkens strukturerede og legende tilgang viser sig gang på gang at understøtte ikke bare læring, men også den daglige trivsel og sociale forståelse på tværs af klassetrin.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste