Billede beskrivelse

Ønsketræet er tilbage – giv en gave og glæd et barn

18. november 2025 kl. 17.03

AALBORG: December er lige om hjørnet, og for mange er det lig med julekalender, lækker julemad og ikke mindst julegaver.

Men for nogle familier er julen en svær tid, hvor især gaver slet ikke er en selvfølge.

Derfor opstiller Friis igen i år det populære Ønsketræ, som har været en fast juletradition i shoppingcentret siden 2015.

Hjælp et barn til jul

På træet hænger over 400 ønskekort – hvert med et navn, alder og interesser på et barn, som du kan købe en gave til.

Sådan gør du

1. Vælg et ønskekort fra træet

2. Køb, lav eller donér en gave

3. Pak den ind, og fastgør ønskekortet på pakken

4. Aflever den i H&M i stueetagen

Gaverne bliver delt ud gennem Asylcenter Ranum, Børnecenter Himmerland, Gestus Nord, Mødrehjælpen, Skovpark Kollegiet, Ølandshus og Red Barnet.

Sidste frist for at aflevere gaver er den 16. december.

Det oplyser Friis Shoppingcenter på deres hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste