Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nyt gavlmaleri gemmer sig i Vestbyen

21. juli 2026 kl. 06.03

AALBORG: Man skal vide, hvor man skal kigge.

Det nyeste gavlmaleri i Vestbyen er nemlig ikke noget, man får øje på fra gaden.

I gården ved Ny Kastetvej 30-32 har den aalborgensiske kunstner Frida Stiil Vium de seneste to uger forvandlet en trappeopgang til et farverigt kunstværk på 120 kvadratmeter.

Billede beskrivelse

- Jeg har taget udgangspunkt i to fiskehejrer og så lavet dem på min egen måde. Der er blandt andet et ekstra øje, så man kan blive lidt i tvivl om, hvad man egentlig ser. Jeg kan godt lide, at folk selv får lov til at fortolke værket, siger Frida Stiil Vium.

Frida har fået frie rammer. Efter at have præsenteret nogle skitser fik hun grønt lys til at udvikle værket i sin egen stil.

Billede beskrivelse

- De har været meget åbne og sagt: "Giv den gas." Det er jo ikke hver gang, man får lov til det, så det har været et virkelig fedt projekt, fortæller hun.

Farverne er nøje udvalgt, så de spiller sammen med områdets røde mursten.

Billede beskrivelse

Selvom værket bærer Fridas karakteristiske farverige stil, har hun brugt lang tid på at finde nuancer, der passer til bygningen og omgivelserne.

- Jeg ville gerne have, at det passede ind i omgivelserne. Det skulle have sit eget udtryk, men samtidig høre til her.

Billede beskrivelse

Noget særligt ved at male hjemme

Frida Stiil Vium har tidligere lavet store vægmalerier i blandt andet Sverige, Tyskland, England, Indien og Mauritius. Alligevel har projektet på Ny Kastetvej haft en særlig betydning.

Billede beskrivelse

- Det er noget særligt at få lov til at lave kunst i Aalborg. Det er her jeg er fra, og derfor har jeg et særligt tilhørsforhold.

Den tresidede trappeopgang gjorde opgaven mere spændende end normalt. 

Hvor hun ofte arbejder på én stor facade, skulle motivet denne gang hænge sammen hele vejen rundt.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste