Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ny rute åbner døren til Norditalien

14. maj 2026 kl. 17.02

AALBORG: 30. april blev den første direkte afgang fra Aalborg Lufthavn til Verona fejret på traditionel vis. 

Den nye rute med Volotea giver nordjyderne direkte adgang til en af Norditaliens mest attraktive destinationer og åbner samtidig døren til oplevelser ved Gardasøen, Dolomitterne og flere af regionens populære byer som Venedig, Bologna og Milano.

Det skriver Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.

Festlig fejring af første afgang til Norditalien

Voloteas nye direkte rute til den norditalienske storby Verona er nu officielt i luften, og det blev torsdag fejret sammen med de mange forventningsfulde passagerer. 

Markeringen fandt sted i festlige rammer i gaten, hvor de første rejsende blev sendt afsted med balloner, gelato, klipning af den røde snor og en imponerende vandportal på vej mod take-off.

Billede beskrivelse

- I dag markerer vi en vigtig milepæl i Aalborg Lufthavn, når vi sammen med Volotea fejrer den første direkte afgang til Verona. Denne rute åbner døren til et af Italiens mest populære og oplevelsesrige områder, og giver nordjyderne endnu flere muligheder for unikke rejseoplevelser fra Aalborg, siger Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn.

- Vi er glade for at fejre ruteåbningen i dag, samt at vi har udvidet samarbejdet med Volotea endnu en gang. Derudover er vi taknemmelige for det stærke samarbejde med Nilles&Gislev Rejser, som har spillet en stor rolle i at få Verona-ruten i luften, tilføjer Niels Hemmingsen.

Ny rute åbner for endnu flere italienske oplevelser

Verona er kendt som byen bag fortællingen om Romeo og Julie og tiltrækker hvert år besøgende, der søger alt fra kultur og storbyoplevelser til naturskønne omgivelser og gastronomi. 

Med den nye rute får rejsende fra Nordjylland nu nem og direkte adgang til hele det norditalienske område.

Volotea har i de seneste år opbygget sin tilstedeværelse i Aalborg, og med åbningen af ruten til Verona styrker flyselskabet nu sit engagement i det nordjyske marked.

-  Vi er glade for i dag at kunne fejre åbningen af den nye direkte rute mellem Aalborg og Verona, som giver rejsende fra Nordjylland adgang til endnu flere uforglemmelige italienske oplevelser. Verona er den perfekte indgang til nogle af Norditaliens mest populære destinationer – fra byens egen charme til Gardasøen, Venedig, Dolomitterne og meget mere, siger Valeria Rebasti, International Market Director for Volotea og fortsætter:

- Efter fire succesfulde år i Aalborg styrker vi nu vores tilstedeværelse yderligere, og vi ser frem til at byde mange rejsende velkommen ombord på denne nye rute.

Den nye rute flyves med en Airbus A320 og har afgang fra Aalborg om torsdagen fra 30. april til og med 15. oktober - med en kort pause i august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste