Ny køreplan på vej: Flere afgange mod de større byer
AALBORG: Hvert år gør Nordjyllands Trafiksselskab, hvad de kan for at optimere bussernes køreplan.
Dette år er ingen undtagelse. Fra 17. Januar opgraderer Nordjyllands Trafiksselskab flere stoppesteder og øger samtidig mængden af expresbusruterne, som skal gøre det lettere at komme frem og tilbage mellem de større byer.
Til gengæld reduceres flere af de mere lokale ruter, mens enkelte helt nedlægges.
Du kan få det fulde overblik over de ruter, der involverer Aalborg - her.
Rute 971 forøges (Aalborg - Løkken - Hjørring)
Busserne på expresbusrute 971X får flere afgange og forlænges fra Løkken til Hjørring.
Busserne kommer til at køre hver time alle dage og hver halve time mellem Løkken og Aalborg i myldretiden.
Desuden kommer ruten til at køre ind gennem Ingstrup by, i stedet for at standse på landevejen, og der standses ved flere stoppesteder I Pandrup, Jetsmark og Aabybro.
Rute 71 nedlægges (Aalborg - Løkken - Hjørring)
Ruten blive nedlagt. Du kan benytte rute 971X i stedet.
I landområderne kan du bestille en Plustur til nærmeste stoppested, og køre videre med rute 971X derfra.
Rute 71N nedlægges også. Her kan du i stedet benytte rute 970X og 971X natten efter fredag og lørdag.
Rute 973X forøges (Aalborg - Sæby - Frederikshavn)
Der etableres flere stoppesteder for busserne på rute 973X, så de fra januar 2026 stopper flere steder i Sæby.
Busserne kommer til at køre hver time alle dage og hver halve time mellem Frederikshavn, Sæby og Aalborg i myldretiden.
Rute 73 reduceres (Aalborg - Sæby - Frederikshavn)
Busserne på rute 73 vil blive reduceret i antal afgange aften og weekend, så der fremadrettet er lidt færre ture i disse tidsrum.
Rute 940X/970X ændres (Aalborg - Fjerritslev - Thisted - Nykøbing)
Busserne på rute 940X/970X vil som noget nyt betjene Aabybro, Ryå, Birkelse, Arentsminde, Halvrimmen, Ny Skovsgård, Øster Jølby, Erslev og den nordlige del af Nykøbing.
På sigt er det planen, at der etableres et nyt stoppested på landevejen ved Østerild, men til en start vil busserne køre ind gennem byen.
Busserne kommer til at køre hver time alle dage, og hver halve time mellem Aalborg og Fjerritslev på hverdage i myldretiden.
Rute 70 reduceres og kører ikke længere til Aalborg (Aalborg - Fjerritslev - Thisted)
Rute 70 vil blive afkortet ved Fjerritslev, og vil fremover ikke betjene Aalborg.
Strækningen Fjerritslev-Klim-Frøstrup-Thisted vil blive betjent på hverdage i myldretiden.
Om aftenen og i weekender kører rute 70 ikke. Her kan du i stedet benytte Plustur til nærmeste stoppested og køre videre med rute 970X derfra.
Rute 70N nedlægges. Du kan i stedet benytte rute 970X og 971X natten efter fredag og lørdag.
Rute 200 afkortes (Aalborg - Blokhus - Pandrup)
Ruten afkortes til kun at betjene strækningen Blokhus - Pandrup - Jetsmark Idrætscenter, og vil fremover kun betjene Aalborg med to gennemgående morgenture på hverdage.
Du kan i stedet benytte rute 971X på strækningen mellem Pandrup og Aalborg.
Ved Jetsmark Idrætscenter bliver det muligt at skifte mellem rute 200 og rute 971X, så du fortsat kan rejse mellem Blokhus, Hune og Aalborg.
Den nye køreplan træder i kraft den 17. januar 2026.