Billede beskrivelse

Ny bar åbner i Jomfru Ane Gade

07. juni 2025 kl. 14.01

Fest og farver kendetegner typisk Jomfru Ane Gade - særligt i weekenderne. 

Men snart får Gaden et spritnyt koncept - og det har meget mere med spil og hygge at gøre. 

Det fremgår af en Facebook-begivenhed, som Barkaden Aalborg står bag. 

Det er netop også navnet på den nye bar, der åbner i Jomfru Ane Gade torsdag 12. juni kl. 18. 

"Barkaden kombinerer klassiske arkadespil med pool, PS5, dart, Wii, beerpong og brætspil – alt sammen i en fed og afslappet atmosfære. Uanset om du er hardcore gamer eller bare elsker sjov med vennerne, har vi noget for dig," lyder det i beskrivelsen. 

Bag Barkaden, som også har en bar i Odense, står Rekom Group, der i forvejen er en stor aktør i Jomfru Ane Gade. Blandt andet ejer selskabet Heidis Bier Bar, Zwei Grosse Bier Bar og Proud Mary Pub. 

I forbindelse med åbningsugen er der ifølge begivenhedsbeskrivelsen gratis spil på alle maskiner hele ugen, fri fadøl i to timer hver dag i åbningsugen - og flere forskellige arrangementer både på åbningsdagen og i den efterfølgende åbningsweekend. 

Barkaden Aalborg får adresse på 1. sal i Jomfru Ane Gade 5 - lige oven på Andy's og Sprutten. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste