Billede beskrivelse

Ny aftale giver støtte til lokal FDF: Det skal de bruge pengene på

28. august 2025 kl. 17.02

En ny sponsoraftale mellem energiselskabet OK og FDF Kærby gør det muligt at støtte kredsens arbejde, hver gang bilen tankes eller lades på farten - eller når der bruges strøm i hjemmet. 

Støtten koster ikke sponsorerne ekstra, men bidrager direkte til at skabe gode rammer for fællesskab og aktiviteter i naturen for børn og unge.

Samarbejdet vækker stor glæde hos Mette Schmidt Freiberg, frivillig leder i FDF Kærby.

- Vi har opført endnu et hus, som er identisk med kredshuset. I den forbindelse skal der anlægges flisebelægning og etableres et bålsted mellem de to huse. Det er til dette formål, vi ønsker at anvende støtten fra OK, fortæller hun.

FDF Kærby er en lokal kreds under den landsdækkende FDF-forening, som tilbyder børn og unge aktiviteter, fællesskab, lejrture og oplevelser i naturen – alt sammen med fokus på leg, sang, friluftsliv og personlig udvikling. 

Alle aktiviteter drives af frivillige voksne.

For at støtte FDF Kærby kan man tilknytte sit kort eller sin app hos OK. 

Størrelsen på sponsorchecken afhænger af, hvor mange der bakker op om foreningen gennem aftalen.

Støtten gives med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang der tankes eller lades bilen på farten hos OK - og med 1 øre pr. kWh, når der bruges strøm i hjemmet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste