Billede beskrivelse

Musikstjerne afslører danmarksturné - og Aalborg er med på ruten

07. september 2025 kl. 17.00

Efter en udsolgt koncert i Falkonersalen og udgivelsen af ny musik løfter Alex Vargas nu sløret for hele 16 koncerter rundt om i Danmark i efteråret 2026.

Aalborg er igen med på ruten, og det bliver Skråen, der danner ramme om koncerten 26. november næste år. 

Det fortæller Skråen i en pressemeddelelse. 

Foråret 2025 markerede starten på en ny musikalsk rejse for Alex Vargas. 

Med en energisk og elektronisk lyd åbnede han et nyt kapitel, hvor både tekst og produktion inviterer publikum til at give slip - og lade sig rive med af nuet og det uventede.

Singlen "Get Right" tilføjer et mere sårbart og eftertænksomt lag til denne rejse. Den skildrer en indre uro, men peger samtidig mod håb og forandring.

Med numre som "Something in the Air", "Lose Your Head" og "Get Right" tegner det kommende album et billede af en kunstner med både dybde og overskud – stadig nysgerrig og grænsesøgende, selv ti år efter sit gennembrud.

Det blev tydeligt, da han overraskede publikum med et DJ-set under Distortion og kort efter indtog både natklubben Søpavillonen i København og SXSW Festivalen i London med sit intense, elektroniske duo-setup.

Det officielle billetsalg åbner onsdag den 20. august kl. 10.00. 

Billetter kan købes i Salling i Aalborg og på Billetlugen.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste