Billede beskrivelse

Musikkens Hus præsenterer: Rufus Gifford i samtale med David Trads

21. december 2025 kl. 06.04

AALBORG: Hvad i alverden foregår der i USA lige nu?

Det spørgsmål stiller tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, når han den 27. januar 2026 gæster Musikkens Hus til en ærlig og ufiltreret samtale med journalist og forfatter David Trads.

Rufus Gifford har været tæt på magtens centrum i USA. 

Han har arbejdet med både Barack Obama og Joe Biden, og han har spillet en central rolle i Kamala Harris’ præsidentkampagne. Gifford er en af de bedst informerede kilder, når det handler om amerikansk politik – og han deler sine erfaringer uden omsvøb.

Publikum kan se frem til en intens og nærværende samtale, hvor Rufus Gifford med usædvanlig åbenhed sætter ord på det Amerika, han har tjent og repræsenteret – både indefra og udefra. 

Billede beskrivelse

Samtalen modereres af David Trads, en af Danmarks mest markante USA-eksperter og forfatter til flere bestsellere om amerikanske samfundsforhold.

David Trads har været USA-korrespondent og chefredaktør, og han er i dag en hyppig stemme i danske medier som USA-analytiker og politisk kommentator.

Tid og sted
Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 16.00
Musikkens Hus

Billetpris: 400 kr. inkl. velkomstdrink.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste