Billede beskrivelse

Musikkens Hus imødekommer mange af sine gæster med to nye tiltag

17. oktober 2025 kl. 18.02

AALBORG: Tidligere måtte du ikke - men snart må du gerne. 

Til gengæld kommer Musikkens Hus med et krav. 

Fra nu og i fremtiden tillader musikinstitutionen sine gæster at medbringe drikkevarer i koncertsalene ved alle typer arrangementer. 

Dog bliver det obligatorisk at aflevere sit overtøj i garderoben - som til gengæld bliver gratis. 

Det er de to nye tiltag, som Musikkens Hus har præsenteret i en pressemeddelelse. 

Billede beskrivelse

Rikke Mølgaard, direktør i Musikkens Hus, forklarer:

- En koncertoplevelse er en social oplevelse, og for mange hænger et godt glas og en god koncert sammen. Nogle mødes inden koncerten, andre vil gerne nyde et glas i pausen, men det er ikke altid nemt at nå at nyde sin drink i en pause på 20 minutter. Dertil kommer, at nogle koncerter slet ikke har pause, så her er folk ekstra glade for at kunne medbringe drikkevarer, har vi erfaret, siger hun og uddyber: 

- Det er et længe næret ønske fra mange af vores gæster, vi nu imødekommer. 

Musikkens Hus har testet de to nye koncepter tidligere på året, og herfra har erfaringerne været gode, forklarer Rikke Mølgaard. 

Garderoben i Musikkens Hus ligger i niveau -2 og vil være bemandet under hele forestillingen, når der er koncerter og andre arrangementer i huset. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste