Nordjyllands Politi er massivt til stede i Aalborg centrum efter mistanke om skud. Arkivfoto: Henrik Bo
Skud affyret i centrum af Aalborg
Opdateret med udmelding fra Nordjyllands Politi.
AALBORG: Tirsdag eftermiddag klokken 13.50 er der afgivet skud på Bispensgade i centrum af Aalborg.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Skuddene afgivet mod tatovørforretningen Royal Ink, der er ejet af Christian Meyer.
Nordjyllands Politi ankom kort efter til stedet, hvor de fortsat er massivt til stede og efterforsker sagen.
Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med episoden.
Politiet opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig på telefon 114.