Seneste nyt
Billede beskrivelse

Miraklet i Aalborg Zoo: Orangutangen Nusa fylder ét år

28. maj 2026 kl. 11.22

AALBORG: I dag torsdag 28. maj er det præcis et år siden, at den lille orangutang Nusa kom til verden hos Aalborg Zoo.

Det blev dog en hård start på livet for den lille abe, for hendes mor, Rubi, var den sidste unge af sin egen flok - så hun har aldrig selv set og lært, hvordan det fungerer, det der med at passe unger.

Billede beskrivelse

Derfor vidste hun heller ikke, hvad hun skulle stille op med den nyankomne Nusa, hvis liv hang i en tynd tråd efter to døgn uden amning.

Dyrepasserne, Kenneth og Trine, gjorde en stor indsats for at hjælpe den nybagte mor på vej - desværre uden hjælp. Indtil de fik en idé.

Med bar overkrop og en orangutang-bamse fra butikken forsøge Trine at vise Rubi, hvordan tingene skulle klares. Da det heller ikke havde effekt, fandt de en ammende mor, der var gæst i parken og spurgte, om hun mon kunne overtales til at give det et skud. 

Billede beskrivelse

Den nybagte mor, Ida, endte med at sige ja og satte sig foran anlægget for at amme datteren Silja, mens Rubi fulgte observerende og nysgerrigt med fra afstand - og det skulle vise sig at virke.

Da dyrepasserne mødte ind morgenen efter, var det lykkedes. Rubi havde taget Idas anvisninger til sig og ammede nu sin datter. 

Billede beskrivelse

I dag lever både Nusa og Rubi sammen i bedste velgående. 

I anledningen af årsdagen var Ida, Silje og resten af familien tilbage i Aalborg Zoo for at besøge orangutangerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste