Billede beskrivelse

Masser af aktivitet: Ny genbrugsbutik i Nørresundby får fitnesscenter som nabo

05. juni 2025 kl. 14.00

"I skal vide, at jeg har gjort alt, jeg kunne, for at vi kunne blive i Hjallerup". 

Sådan lyder én af de indledende sætninger fra Natasja Keep, der er indehaver af fitnesscenteret Keep Fit i Hjallerup. 

I et Facebook-opslag fra tidligere på ugen fortæller hun om en glædelig nyhed - på en trist baggrund. 

Hun skal nemlig flytte sit fitnesscenter sydpå, for Keep Fit kunne ikke blive på den nuværende adresse.  

I Nørresundby bliver Keep Fit på sigt nabo til Nordjyllands største genbrugsbutik, når Røde Kors Genbrug rykker ind på Amalienborgvej 29 også - med forventet åbning omkring 1. oktober. 

Billede beskrivelse

Omtrent halvanden måned tidligere - 15. august - rykker Keep Fit ind i de tilstødende lokaler, meddeler Natasja Keep i sit opslag. 

Det nye fitnesscenter i Nørresundby bliver 900 kvadratmeter stort, får tre holdsale, stort loungeområde og dedikeret område til børnehygge. 

Du kan få en virtuel rundvisning i det nye fitnesscenter i videoen nedenfor. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste