Mads Langer giver intim koncertoplevelse i Aalborg
Lørdag 1. november 2025 kl. 20:00 indtager Mads Langer scenen i Koncertsalen i Musikkens Hus med en helt særlig solokoncert, hvor klaveret får hovedrollen.
Efter en storstilet og succesfuld turné med det danske debutalbum Kærlighed & Frygt vender han tilbage til rødderne – til det instrument, der har fulgt ham, siden han første gang kunne nå tangenterne.
Med inspiration fra sin medvirken i tv-programmet Piano ønsker Mads Langer at skabe en unik koncertoplevelse, der hylder klaverets mange facetter og udforsker musikkens spændvidde – fra det helt nære til det storslåede:
- Min medvirken i tv-programmet Piano har mindet mig om, hvor dybt klaveret er forankret i mit liv, min sangskrivning og mit musikalske udtryk.
- Derfor har jeg lyst til at skabe en koncertoplevelse, der hylder klaverets mange facetter og udforsker alt det, musikken kan være – fra det helt nære til det storslåede, siger Mads Langer.
Billetsalget til koncerten er allerede startet.