Klumme: Københavneri endnu ældre end antaget

Lau Aaen (f. 1982) skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden

- Jeg kan helt ærligt ikke se mig selv i de debatter, der fylder blandt eliten i de fine saloner i København.

Sådan lyder oversættelsen af et nyfundet runeskrift, nedfældet af nordjyden Baldur Nagbærer omkring år 1000. Og Baldur Nagbærer stopper ikke der.

- De er fuldstændig afkoblet den virkelighed, de fleste almindelige mennesker lever i, fortsætter Nagbærer på en ikke unødigt stor eller overpyntet runesten.

Runeskriftet er en del af et større fund runesten og runestave, arkæologer og historikere for nyligt har gjort flere steder i Nordjylland, fortæller Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

På en anden nyopdaget runestav udtrykker himmerlændingen Thyra Knarvorn frustration over den “totalt manglende forståelse for produktionsdanmark anno 1000, ovre i boblen”. Og en tredje nordjysk runeskribent fra samme periode, Ulfhild Gratwærk, er uendeligt træt af konstant at høre om “det mørke Jylland” og opfordrer dem derovre på øen til at vende skråen og ikke tro, de er noget særligt, bare fordi de betaler overpriser for mjød.

- De trænger gevaldigt til en tur ud i virkeligheden, ifølge Gratwærk.

Med de sensationelle vidnesbyrd kan man nu med sikkerhed fastslå, at københavneri er endnu ældre end antaget. Hidtil har historikere ellers ment, at virkelighedsfjernt københavneri tidligst opstod med biskop Absalons grundlæggelse af København i år 1160. Ifølge Saxo Grammaticus fik Absalon nemlig det år området i gave af kong Valdemar og grundlagde byen.

Men de nordjyske runeskrifter underbygger andre nylige arkæologiske opdagelser i København, som viser at Absalon umuligt kan være Københavns grundlægger. Udgravninger peger på, at byen opstod langt tidligere og københavneri formentlig få sekunder efter. Allerede i 1000-tallet var byen forholdsvis stor og blandt nyopdagelserne er en borgmur og en voldgrav, der begge er så velbyggede, at de ifølge arkæologerne må være bygget af tilrejsende jyske håndværkere.

En af dem har sandsynligvis været vendelboen Tjalfe Pangelfri, som på endnu en nyopdaget runesten udtrykker misfornøjet forbavselse over forholdet mellem det københavnske service- og prisniveau, der beskrives som “forskruet og uden hold i noget som helst”.

En rystet Tjalfe Pangelfri menes at have besøgt København kortvarigt og effektivt og nedskrevet sine erfaringer ved hjemkomsten til det nordjyske, ligeledes omkring år 1000.

- Det var da lige godt utroligt, slutter Pangelfri, som efter eget udsagn havde brug for at lufte ud og “simpelthen bare lige komme af med det”.