Billede beskrivelse

For tredje år i træk donerer varehus en julepakke på 10.000 kr.

15. november 2025 kl. 11.01

AALBORG: Julen kan være en udfordrende tid, især for dem, der kæmper med hverdagens byrder. 

Derfor vil Bauhaus i Aalborg igen i år gøre en forskel – med en julepakke til en værdi af 10.000 kr. 

Alle i lokalområdet inviteres til at hjælpe med at finde den rette modtager.

Det fortæller Bauhaus i Aalborg i en pressemeddelelse. 

Det er tredje år i træk, at varehuset spreder juleglæde med initiativet, og der er åbent for nomineringer frem til den 16. november. Herefter udvælges den heldige modtager af medarbejderne i Bauhaus Aalborg.

- Vi endte sidste år med at glæde Dansk Dyreværn, men jeg indrømmer, at det var svært at pege på én modtager, når så mange havde brug for en håndsrækning, siger Jakob Kristensen, varehuschef i Bauhaus i Aalborg.

Alle kan nominere – både enkeltpersoner og grupper

Det er nemt at deltage. Man kan nominere en person, en forening, en institution eller et fællesskab, som fortjener en opmuntring. Det sker enten via Bauhaus' hjemmeside eller ved at scanne en QR-kode, som er tilgængelig i byggevarehuset.

Bauhaus lægger ikke begrænsninger på, hvem man kan indstille. Det kan være alt fra et hospitalsafsnit til et herberg, et bosted eller en frivillig forening. Det vigtigste er, at modtageren har brug for lidt ekstra varme i juletiden.

En gave, der gør en forskel

Når modtageren er fundet, skræddersyes julepakkens indhold i samarbejde med den person, der har indstillet kandidaten. Det kan være alt fra et julepyntet hjem, gaver til en hel institution eller ingredienser til en overdådig julemiddag.

Formålet er klart: Gaven skal skabe ægte juleglæde – og give modtageren en oplevelse, de aldrig glemmer.

I alt donerer de 19 Bauhaus-varehuse i Danmark hver en julepakke til 10.000 kr. Dermed er juleglæden ikke kun lokal – den spreder sig over hele landet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste