Det er efterhånden et år siden, at Nørresundby Bibliotek var at finde på Østerbrogade 52a. Nu rykker en fitnesskæde i stedet ind på adressen. Arkivfoto: Henrik Louis
Fitnesskæde flytter ind i gamle bibliotekslokaler: Denne dag åbner de nyt center
NØRRESUNDBY: Fra læsning til vægtløftning.
Sådan går det på adressen Østerbrogade 52a i Nørresundby, som snart får ny lejer.
Fitnesskæden Fit Zone rykker nemlig snart ind i de tidligere bibliotekslokaler, som Nørresundby Bibliotek forlod i slutningen af 2024.
Det fremgår af Fit Zones hjemmeside - samt af en video på Fit Zones Facebook-side.
Her præsenterer Fit Zone planerne for de nye lokaler, som får både cardio-maskiner, squat racks, frie vægte - samt bad og omklædning i kælderen.
Det nye fitnesscenter i Nørresundby åbner 10. januar i det nye år.