Billede beskrivelse

Ekstrashow i Aalborg med hår(d), alsidig entertainer

17. august 2025 kl. 11.00

Andreas Bo leverer grin, gakkeløjer og god gammeldags galskab.

Da komikeren Andreas Bo tidligere i år indtog scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med onemanshowet HÅR(D), var salen fyldt til sidste plads. 

Publikum fik en aften, der satte lattermusklerne på overarbejde. 

Fredag 5. september vender han tilbage med et ekstrashow – og der er stadig billetter at få.

Andreas Bo er kendt for at være blandt landets mest alsidige entertainere. Han mestrer både komik, skuespil, satire og parodi – og gør det med en lethed, der får publikum til at glemme tid og sted.

I HÅR(D) kombinerer han skarpe karikaturer, kant og comedy – uden filter. Det har blandt andet fået Berlingske til at give fem stjerner og kalde showet “et modbydeligt sjovt mandemanifest” samt et symbol på den antiwokebølge, der ruller verden over.

Showet tager fat i tidens debatter med spørgsmål som:

Hvad er der egentlig at være sur over, når man er født i verdens bedste land?

Kan rummelighed rumme dem, der ikke kan rumme de rummelige?

Hvorfor skammer vi os over vores sans for ironi, når vi burde være stolte?

Publikum kan forvente en aften med en af Danmarks mest frygtløse komikere, der tør lave sjov med alt – også sig selv. Uanset om man er enig eller ej, er der garanti for grin fra start til slut.

Nordjyder med smag for skarpe punchlines og satire, der ikke beder om lov, har nu chancen for at sikre sig en billet til ekstrashowet i AKKC fredag den 5. september kl. 19. 

Publikum fra det første show gik hjem med ømme mavemuskler og smil, der varede i flere dage.

Billetter til Andreas Bo – HÅR(D) er allerede i salg. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste