Det er gratis: R8dio kommer til særligt arrangement i Aalborg
Opdatering 10. oktober: Arrangementet er udsolgt
Mange slår nok ikke bro mellem kommunalvalg og comedy, men det bliver der snart lavet om på i Aalborg.
5. november holder Nordjyske nemlig en helt særlig aften på Skråen i Nordkraft.
Her stikker radiodirektør Klavs Bundgaard og programchef Allan Sindberg forbi og giver chefredaktør på Nordjyske, Kevin Walsh, en grundig guide i, hvordan man laver valgkamp i gulvhøjde.
Satirikeren Morten Wichmann, der er en af forfatterne bag satire-showet Tæt på Sandheden, står for opvarmningen
Showet foregår på Skråen 5. november klokken 20.00.
Det er gratis, og du kan hente billetter her.