AAU står bag årets største videnskabelige gennembrud i Danmark

AALBORG: For første gang siden kåringens begyndelse i 2004 går hæderen for årets største naturvidenskabelige gennembrud i Danmark til Aalborg Universitet. 

Det er fagbladet "Ingeniøren", der hvert år udpeger det mest banebrydende forskningsresultat – og i 2025 går anerkendelsen til projektet Microflora Danica, fortæller Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.  

Bag projektet står et forskerhold ledet af professorerne Mads Albertsen og Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet. 

Jannie Munk og Mads Albertsen. Foto: Ulrik Gutkin CFC Kort Doc

Sammen med kolleger fra både danske og internationale universiteter har de gennemført en omfattende kortlægning af Danmarks mikroorganismer. Over 10.000 prøver er indsamlet fra hele landet, hvilket har ført til DNA-analyse og beskrivelse af cirka 140.000 bakteriearter. Heraf er flere end 1.000 helt nye arter navngivet efter danske byer og sogne.

Størstedelen af de identificerede bakterier har aldrig tidligere været kendt af videnskaben. Resultaterne, som blev offentliggjort i Nature i begyndelsen af december, har resulteret i en omfattende revision af mikroorganismernes "livets træ".

Per Halkjær Nielsen på prøvetagning. Foto: Lasse Møller Badstue for Aalborg Universitet

- Jeg betragter os som opdagelsesrejsende i mikrobernes verden, udtaler professor Mads Albertsen.

Professor Per Halkjær Nielsen uddyber: 

- Vi kender nu sammensætningen af mikroorganismer i både naturlige systemer og områder, som er påvirket af mennesker. Vi kan for eksempel se, at diversiteten af mikroorganismer er væsentligt lavere i landbrug, byer og parker end i naturlige systemer. Vi har også fået en helt ny indsigt i de bakterier, som deltager i omsætningen af kvælstof og dannelse af drivhusgasser.

Den nye viden forventes at få stor betydning for blandt andet naturgenopretning og grøn omstilling, herunder konkrete tiltag under den grønne trepart.

I sin motivering fremhæver "Ingeniøren", at Microflora Danica kan blive et fundament for fremtidig forskning i bakteriers rolle i økosystemer og teknisk-biologiske løsninger, såsom vandbehandling, biogasproduktion og overvågning af sygdomsspredning.

Projektet er inspireret af den historiske kortlægning Flora Danica fra 1700-tallet – nu med mikrober i stedet for planter.