Billede beskrivelse

Aalborg Lufthavn kåret som én af Danmarks bedste arbejdspladser

03. maj 2026 kl. 11.02

AALBORG: Aalborg Lufthavn er kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Lufthavnen indtager en flot 10. plads blandt arbejdspladser med mere end 250 medarbejdere ved Great Place to Works årlige awardshow, der torsdag aften i sidste uge blev afholdt i Cirkusbygningen i København.

Det fortæller Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse. 

Kåringen handler ikke kun om flotte resultater. Den handler om mennesker, der hver dag bidrager til et arbejdsmiljø præget af engagement, hjælpsomhed og stolthed, lyder det fra Aalborg Lufthavn. 

- Vi er både stolte og glade for at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser og for at opnå en top 10-placering blandt arbejdspladser med mere end 250 medarbejdere. Det er en vigtig anerkendelse af den kultur og det fællesskab, vi har bygget op i Aalborg Lufthavn, hvor tillid, samarbejde og arbejdsglæde er helt centrale værdier, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

I Aalborg Lufthavn hænger medarbejdertrivsel og gæsteoplevelser tæt sammen. 

Når medarbejderne trives, smitter det direkte af på mødet med de rejsende. 

Smil, nærvær og samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og det er med til at skabe den oplevelse, lufthavnen er kendt for, skriver Aalborg Lufthavn. 

- Det her er et skulderklap til alle medarbejdere i Aalborg Lufthavn. Det er deres indsats, deres engagement og deres måde at møde både kolleger og gæster på, der gør forskellen. Vi ved, at stærke relationer og høj trivsel smitter positivt af på hele oplevelsen i lufthavnen, og derfor er denne kåring noget, vi er meget stolte af, siger Niels Hemmingsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste