Billede beskrivelse

Aalborg Lufthavn dobler op i loungen

05. december 2025 kl. 12.01

AALBORG: Dobbelt så mange siddepladser - og dobbelt så mange kvadratmeter. 

Aalborg Lufthavn udvider sit loungeområde i den kommende tid, og det kommer gæsterne til gode. 

Det skriver lufthavnen i et opslag på Facebook

Billede beskrivelse

Udvidelsen indebærer at udvide med 100 nye siddepladser samt udvide lounge-området fra 350 kvadratmeter til 668 ditto. 

Loungen vil være åben under hele ombygningen - men vil midlertidigt flytte til en ny placering i lufthavnen, mens renoveringen står på. 

Dertil kommer, at man etablerer en gangbro, som skaber et stort nyt område ud mod parkeringspladsen. 

Billede beskrivelse

"Der har i processen været fokus på gode siddemuligheder om man rejser flere sammen eller alene samt, at det skal være lækkert og samtidig hyggeligt," lyder fra Lise Gyde Nielsen, marketingskonsulent i Aalborg Lufthavn. 

Hun oplyser til Ligeher.nu, at man forventer, at den nye lounge står klar 1. april 2026.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste