13.000 tons sten skal hjælpe Limfjorden

AALBORG: Livet under overfladen i Limfjorden er presset. Men nu er der godt nyt for fjordens dyr og planter. Tusindvis af tons sten er på vej ud i fjorden. De skal genskabe de vigtige levesteder, stenrevene.

I denne uge er Aalborg Kommune og Limfjordsrådet gået i gang med et af de hidtil største naturgenopretningsprojekter i Limfjorden. I Gjøl Bredning bliver der lagt 13.000 tons sten ud. De skal danne to nye stenrev og give biodiversiteten i fjorden et markant løft.

Det fortæller Aalborg Kommune og Limfjordsrådet i en pressemeddelelse.

- Projektet er et vigtigt skridt for livet i Limfjorden. Stenrevene skal skabe nye levesteder for både planter og dyr, siger projektleder Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Limfjordsrådet.

Fra genbrugssten til havets oaser

Projektet udspringer af Kysthjælperprojektet, hvor naturgenopretning og frivillighed går hånd i hånd. Siden projektets start har frivillige borgere sorteret havesten fra genbrugspladser, anlægsprojekter og marker. Over 1000 tons genbrugssten er allerede lagt tilbage i fjorden som nye rev.

Den store frivillige indsats har vakt både opsigt og anerkendelse. Den har også været med til at løfte projektet til næste niveau. Med støtte på mere end 10 millioner kroner fra Havnaturfonden, Den Danske Naturfond og Fjordfonden bliver naturgenopretningen nu skruet op i stor skala.

Stenrev på størrelse med 240 fodboldbaner

De nye stenrev i Gjøl Bredning bliver anlagt på to områder på henholdsvis 7 og 16 hektar fjordbund. Det samlede areal svarer til mere end 240 fodboldbaner. Da der ikke findes nok genbrugssten til projektet, bliver der suppleret med sten fra Norge.

Målet er klart: De levesteder, som gennem årtier er gået tabt, skal genskabes.

Et opgør med fortidens stenfiskeri

Limfjorden og mange andre danske farvande har mistet størstedelen af deres naturlige stenrev. Det skyldes især stenfiskeri, hvor sten blev fisket op og brugt til kystsikring, havnemoler og byggeri på land.

Stenfiskeri blev forbudt i 2009. Inden da var der ifølge skøn fjernet omkring otte millioner kubikmeter sten fra de danske farvande. Det svarer til hele Fanøs areal.

Konsekvenserne for havmiljøet har været store. Når stenene forsvinder, forsvinder levestederne også. Og de kommer ikke tilbage af sig selv.

Fundamentet for liv i Limfjorden

Stenrev bliver ofte kaldt havets oaser. De danner fundament for et rigt plante- og dyreliv. Tang hæfter sig på stenene og kan danne tætte tangskove, som producerer ilt og skaber skjul og føde.

På og mellem stenene lever muslinger og farverige søanemoner. Huler og sprækker giver skjul til fisk og hummere. Det tiltrækker større dyr som havørreder, ål, sæler, marsvin og fugle.

- Projektet i Limfjorden omfatter også biologiske effektundersøgelser. På den måde kan udviklingen følges, og resultaterne kan dokumenteres. Dem ser vi meget frem til at dele, siger Klavs Bavnshøj Frederiksen.

- Alt peger på én ting: Når naturen får en hånd, svarer den hurtigt igen. Lige nu ligger der et solidt – og stenet – håb for Limfjordens fremtid under overfladen.