Ægte amerikanske burgere på Frederikstorv

Chuck Wagon parkerer den populære madvogn i Aalborg

26. november 2017 kl. 10.53
Opdateret kl. 12.24

AALBORG: Menukortet i den berømte Chuck Wagon er ikke for de fedtforskrækkede. Manden bag, Mark Steven, sparer på nemlig salaten for at gøre plads til mere kød, ost og bacon i vaske ægte amerikanerstil, hvor bøffer og boller grilles direkte i vognen.

Food Truck

I USA er det meget almindeligt at kunne hente sin frokost i en ’food truck’, som nok er nemmest at sammenligne med en pølsevogn i Danmark. Det er kort sagt mad på farten fra en vogn, der kan flyttes fra dag til dag. Konceptet er ikke udbredt på samme niveau i Danmark, men Mark Steven er ærkeamerikaner, og han valgte derfor at ombygge en gammel ostebil til en kørende burger- og snackvogn. Chuck Wagon kan findes flere steder i det nordjyske, og Aalborg er også kommet på listen over steder, hvor madvognen parkerer.

Hit på Facebook

Konceptet med de amerikanske burgere på hjul er umiddelbart faldet i god jord hos nordjyderne. Chuck Wagon har næsten 4000 følgere på Facebook, og der er altid likes og kommentarer, når han opdaterer med køreplan og nye tiltag, så mon ikke du kan risikere at stå lidt i kø til den populære mad.

Chuck Wagon dukker med mellemrum op i Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste