Billede beskrivelse

Lukket i flere dage: Svømmehal ramt af lyn

Styringen af kloranlægget brød sammen tirsdag morgen

12. september 2023 kl. 13.16
Opdateret kl. 13.46

Svømmeglade aalborgensere må finde et alternativ, hvis turen skulle have gået til svømmehallen i Haraldslund.

Det system, der styrer kloranlægget er brudt sammen, og derfor blev Haraldslund Vand- og Kulturhus nødt til at lukke for adgangen til svømmehallen tirsdag morgen. 

- Det var et lynnedslag mandag, der gjorde, at vores lille computerenhed, der styrer kloranlægget, er brudt sammen. Det har gjort, at vi ikke kan få klor i bassinerne, forklarer Betina Dallgaard, der er livredder i Haraldslund Vand- og Kulturhus.

Systemet kan dog ikke umiddelbart fikses, og adgangen genåbnes ikke, før de rigtige reservedele er på plads. 

Når reservedelene er kommet skal klorsystemet genprogrammeres og køres ind. 

- Som det ser ud lige nu, får vi først reservedelene på torsdag. Så det bliver først torsdag eftermiddag, der forhåbentlig bliver mulighed for at komme ind i svømmehallen igen.

Betina Dallgaard forklarer, at svømmehallen allerede mandag kunne se, at klorværdierne styrtdykkede.

- I morges stod de på 0,0, og så var vi godt klar over, den var helt gal.

Trods klorproblemerne i svømmehallen holder motionscentret stadig åben. 

Se også
Forsvandt din varme også? Her er forklaringen
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste