Billede beskrivelse

Aalborg.nu smager på ny menu hos Aalborg Tårnet

21. juni 2024 kl. 12.00

Der er fuld gang i en ny sæson i Aalborg Tårnet, som igen har slået sine elevatordøre op for aalborgensere, nordjyder og turister uden højdeskræk. Dog er alt ikke helt som det plejer her oppe i højderne.

Foruden en ny forpagter fra Skydepavillionen har caféen i det ikoniske tårn også fået nyt menukort og nyt look. Det har vi været et smut forbi for at opleve.

Det koster 50 kr. for voksne og 40 kr. for børn at tage elevatoren de 105 meter op over Limfjordens vande, hvor den runde café har til huse. Her er stadig plads til 50 personer, men lokalet har fået nyt look. 

Se også
Aalborg Tårnet forventer endnu mere medvind efter vedtagelsen af ny Limfjordsforbindelse

Renoveringen er sket i samarbejde med Aalborg Kommune, og den nye indretning byder blandt andet på kunst af Keld Ejsing-Duun, som er lavet særligt til Aalborg Tårnet.

Menukortet, der er skabt af køkkenet i Skydepavillionen, har fået udskiftet de røde pølser med højbelagt smørrebrød, velsmagende salater og en tapasanretning. Du kan også bede om en kop eftermiddagskaffe med en kage til - måske en jordbærtærte eller en cookie med lakrids vil friste? 

En ting, der imidlertid ikke har forandret sig synderligt er den smukke udsigt over Aalborg. I hvert fald ikke endnu.

Snart begynder byggeriet til den 3. limfjordsforbindelse over Egholm nemlig, og det vil man kunne få det fulde udsyn til fra Aalborg Tårnets højder.

Kig med her, hvor Aalborg.nu gæster Aalborg Tårnet for at nyde både menu og udsigt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste