Aalborg Metal Festival melder klar til efteråret
Til efteråret kan vi glæde os til to dage med bl.a. Mercenary og Illdisposed på plakaten
AALBORG: Har du også savnet den? Stemningen? Mosh pitten? Den gode - og nogle gange halvlunkne - pilsner? At få svunget de lange lokker og kaste med djvælehorn som en anden Gene Simmons? Så kan du godt begynde at glæde dig!
Aalborg Metal Festival har netop meldt ud, at de er klar med datoerne for efterårets festival. Og det bliver altså fredag 5. november og lørdag 6. november, at du skal sætte kryds i kalenderen. Det foregår på Studenterhuset ved Gammeltorv.
Samtidig kan du glæde dig til aalborgensiske Mercenary, der så sent som i går teasede om et nyt album - der måske allerede udkommer i år. Hvis det er tilfældet, er det første gang siden 2013, at det 28 år gamle band udkommer med ny musik - der er altså ekstragod grund til at glæde sig!
På plakaten finder du desuden blandt andet Illdisposed, Dawn of Demise, Afsky, Vola, Mol og mange flere. Se hele lineuppet herunder
Du skal dog væbne dig med tålmodighed lidt endnu, for billetterne er endnu ikke sat til salg.