Aalborg har indtaget ærgerlig top 10 over sporløbere
Siden 2017 har der været en markant stigning af indberettede sporløbere på landets togstationer
NORDJYLLAND: En ærgerlig tendens har spredt sig landet over.
Flere og flere vælger at krydse sporene på landets togstationer i stedet for at tage den anviste vej under skinnerne eller via gangbroer.
Det gælder især S-togstationerne i hovedstadsområdet, men også Aalborg er at finde på listen over fleste sporløbere.
Ligesom Dybbølsbro, Flintholm, Skanderborg og Valby indtager Aalborg Station en femteplads med 12 indberettede sporløbere det seneste år.
Stor stigning
Indberetningen foregår ved, at lokomotivføreren melder, hvis han eller hun ser en baneløber på sporet.
I seneste kvartal fra april-juli blev der registreret 320 sporløbere, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere opgørelser.
På årsbasis er der også sket en stigning de seneste år. I 2018 var der således 641 sporløbere, i 2019 var der 751, og sidste år var der 779.
Tendensen ser ud til at forsætte, da der allerede i de to første kvartaler i år er registeret 539 sporløbere.
I Aalborg var der til sammenligning 12 sporløbere i 2018, seks i 2019, ni i 2020, og siden årsskiftet har der været syv sporløbere.
Livsfarlig færdsel
I sidste uge udsendte Banedanmark en pressemeddelelse, hvor de gør opmærksom på sagens alvor.
De skriver, at der er tale om personer, der ønsker at skyde genvej ved at krydse sporet. Det drejer sig om alt fra graffitimalere eller berusede folk til nogen, som har tabt noget på sporet.
Men at krydse sporet i stedet for at tage gangbroen eller tunellen er ikke ufarligt.
Sikkerhedschef i Banedanmark, Martin Harrow, udtaler i pressemeddelelsen, at mellem tre og syv personer mister livet årligt, fordi de befinder sig ulovligt på sporet. Det gør personpåkørsler til den type af jernbaneulykker, der er skyld i flest tilskadekomster.
- Det er mildt sagt en meget foruroligende stigning, vi er vidne til. Det kan simpelthen ikke siges nok gange, hvor livsfarligt det er som person at gå ud på sporene. Nutidens tog kommer med fuld fart, og især S-togene støjer så lidt, at de kan være svære at høre, når de kommer kørende, siger Martin Harrow i pressemeddelelsen.
Derudover kan det have en stor betydning for de lokomotivførere, der kører det pågældende tog, oplyser næstformand for Dansk Jernbaneforbund Preben S. Pedersen i pressemeddelelsen.
- Det er dybt traumatiserende for lokomotivføreren, når der pludselig er en person i sporet. Toget kan hverken bremse eller dreje udenom, som en bil kan. Man reduceres til tilskuer i situationen. Oplevelsen er så voldsom, at det desværre kan give varige psykiske mén, siger Preben S. Pedersen.