Billede beskrivelse

Aalborg Comedy Club åbner med et brag af en open mic

Comedy Clubben er tilbage fra sommerferien med intet mindre end DM i stand-up-vinder og minimum seks komikere

05. august 2021 kl. 12.25

AALBORG: Trænger du til at få rørt lattermusklerne? Så er der altså igen rig mulighed for at få grinet igennem - og stifte bekendtskab med upcoming komikere, når Aalborg Comedy Club igen åbner dørene til open mic. Det foregår torsdag 12. august klokken 20.00.

Det vil være DM i stand-up-vinderen fra 2018 Phillip Devantier, der er vært for denne sæsons første open mic og som vil stå for underholdningen mellem aftenens forskellige acts.

Herudover lover Aalborg Comedy Club, at der vil være seks-ni forskellige komikere på scenen denne aften, så der er masser af komik at se frem til.

Hvad: Open mic

Hvor: Aalborg Comedy Club: Maren Turis Gade 6.

Hvornår: Torsdag 12. august fra 20.00 til 22.00. Dørene åbner allerede klokken 19.00

Pris: 35 kroner

Du kan booke billetter lige her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste