Billede beskrivelse

9 dage med fest og fodbold: Idrætsuge skydes i gang fredag

Over 150 frivillige skaber idrætsuge over mere end 3.000 gæster

30. juni 2022 kl. 17.04

GUDUMHOLM: For 58. gang afvikler Gudumholm Idrætsforening sin årlige idrætsuge. 9 dage med festlige og fornøjelige indslag og underholdning, samt fodboldkampe for både børn og voksne i alle aldre.

- Det er første gang siden 2019, at vi må holde idrætsuge og vi er virkelig stolte over at kunne præsentere et fantastisk program, hvor der er noget for enhver smag. Det er igen et moderne og spændende program, hvor der som det plejer, er taget højde for tradition og fornyelse. Vi glæder os helt vildt til at præsentere og afvikle programmet, siger GIF’s formand, Peer Kristensen.

Idrætsugen indledes fredag 1. juli med Grand oldboysfodbold, ølsmagning, livemusik og aktiviteter i teltet. Derefter går det ellers derudaf med gadekampe, ungdomsfodbold, Bingo Banko, motionsevents, sponsorløb og masser af fodbold og fest.

Billede beskrivelse

Og ligesom tidligere år oplever GIF en kæmpeopbakning af de mange frivillige.

- Ja, selvfølgelig skal vi også kæmpe for frivilligheden, men vi har faktisk stort set alle poster på plads og det er virkelig dejligt, så vores gæster føler sig godt modtaget og behandlet. Vi har faktisk et lille ”luksusproblem”, fordi mange af de sædvanligt frivillige også selv vil deltage i f.eks. gadekampe, motionsløb, OCR osv. men heldigvis finder vi en fælles løsning, fortsætter Peer Kristensen.

- Vi har også oplevet stor opbakning af de mange fodboldhold som gæster idrætsugen år efter år, og vi håber naturligvis på, at mange gæster besøger Gudumholm Stadion i idrætsugen og får nogle hyggelige timer. Som jeg plejer at sige: I idrætsugen møder du altid nogle du kender og vejret er altid godt. Vi er klar, slutter GIF’s formand, Peer Kristensen.

Hvad: Idrætsuge

Hvor: Gudumholm Stadion

Hvornår: 1.-9. juli

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste