500 burgere klar på fredag kl. 11
Burger BOOM åbner på Vesterbro fredag 22. december
AALBORG: På fredag 22. december kl. 11 åbner Aalborgs nyeste burger-restaurant. Det er Burger BOOM, som allerede findes i Århus. Åbningen markeres med uddeling af 500 gratis burgere.
- Vi adskiller os fra vores konkurrenter ved at bruge oksekød fra de fritgående skovkvæg i Nationalparken Mols Bjerge. Vi serverer bøfferne medium og sådan sikrer vi, at kødet er utrolig saftigt og smagfuldt. Desuden er vores grøntsager altid økologiske og dressingen hjemmelavet, fortæller Sara Brændstrup, der er manager.
- Foruden vores oksekødsburgere har vi også en chicken burger og en vegetarburger. Vores chicken burger er kåret som "uden tvivl, Aarhus bedste chicken burger" af Aarhus Update.
- Vi vælger alle vores råvarer med omhu, og vi har et tæt samarbejde med vores leverandører. På den måde kan vi sikre en kontrolleret proces fra leverandøren til restauranten, hvor kun de bedste råvarer bliver brugt, fortæller manageren.
Burger Boom er REFOOD-mærket dvs., at de går ind i kampen mod madspild. Det gør de blandt andet ved at sende madrester samt olie til genanvendelse, hvor det bliver brugt til biogas, gødning og biodiesel.