Billede beskrivelse

27-årig voldtog bekendt efter bytur

En 27-årig mand er dømt for at have voldtaget en kvindelig bekendt i hendes lejlighed i Aalborg

30. september 2022 kl. 14.58
Opdateret 02. oktober 2022 kl. 19.09

AALBORG: En 27-årig mand skal to år i fængsel for at have voldtaget en kvindelig bekendt efter en bytur.

Det oplyser anklager Søren Riis Andersen.

Voldtægten skete midt på dagen 13. maj i år i kvindens lejlighed i Aalborg. Manden og kvinden havde været i byen sammen, og den 27-årige mand var efterfølgende taget med kvinden hjem.

Omkring klokken 12 voldtog den 27-årige så kvinden. Han er dømt for at have holdt kvinden fast under voldtægten, mens hun bad ham om at stoppe.

I Retten i Aalborg nægtede den 27-årige sig skyldig i voldtægt og forklarede i stedet, at der havde været tale om frivillig sex med samtykke.

Den forklaring troede retten dog ikke på, og lagde i stedet vægt på kvindens forklaring, der blev understøttet af tekniske beviser - blandt andet en lægelige undersøgelse, der viste, at kvinden havde skader efter voldtægten, fortæller anklager Søren Riis Andersen.

Den 27-årige udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste