1500 kvinder kæmpede sig igennem udsolgt mudderløb - se billederne her
Var du med, da der blev kravlet, klatret, løbet og svømmet ved søndagens trailløb for kvinder?
AALBORG: Søndag mødte byens kvinder talstærkt op til en beskidt løbetur i det militære område ved Hvorup Kaserne i Nørresundby.
Det var nemlig atter blevet tid til Ladies Mud Race.
Der var sved på panden, store smil, snavs på tøjet og vand i løbeskoene, da de mange kvinder krydsede målstregen efter otte hårde kilometer med både naturlige og konstruerede forhindringer.
I målområdet ventede dog en velfortjent omgang chili con carne, et varmt bad og en tur i svømmehallen til dem, der ønskede det.