30 år med passion for god service og kontinuerlig udvikling
I 2024 fejrer JN Have- og Vicevært Service en betydningsfuld milepæl: 30 års dedikeret service og vækst. Virksomheden, der blev grundlagt i 1994 af Jan Nørgaard Avlskarl, har udviklet sig fra en lille enkeltmandsvirksomhed drevet fra en garage, til en succesfuld familievirksomhed med 25 medarbejdere og en meget loyal kundebase. I takt med jubilæet er der også et igangværende generationsskifte - et skifte hvor stafetten symbolsk gives videre fra far til søn.
Fra iværksætterdrøm i garagen til veletableret familievirksomhed
Jan Nørgaard Avlskarl grundlagde JN Have- og Vicevært Service med en simpel, men kraftfuld ambition: at levere den bedst mulige service til sine kunder. Han startede sin rejse alene, men med engagement og hårdt arbejde formåede han at skabe en solid virksomhed. I dag omfatter virksomhedens kunder både små og store virksomheder, boligforeninger, private investorer og offentlige institutioner.
Trods virksomhedens vækst er Jan forblevet tro mod sine rødder. Han møder stadig ind på arbejde hver dag for at sikre, at samarbejdspartnerne får den kvalitet og service, de forventer. Det personlige engagement og nærheden til opgaverne har været afgørende for virksomhedens succes.
En ny generation ved roret
Siden 2016 har Nicolai Nørgaard Avlskarl været en del af ejerkredsen, og han spiller en stadig større rolle i virksomhedens udvikling. Nicolai, som allerede i en tidlig alder begyndte at interessere sig for faget, har i dag påtaget sig ansvaret som medejer og direktør. Hans passion for branchen blev tidligt vakt, og hans erfaringer fra barndommen har givet ham en unik indsigt i, hvordan virksomheden fungerer.
I de senere år har Nicolai været med til at modernisere firmaet og implementere en bæredygtig omstilling med blandt andet investeringer i miljørigtige køretøjer og el-redskaber. Han har også været med til at skabe bedre arbejdsforhold for medarbejderne ved at give dem en øget autonomi og frihed med ansvar i hverdagen. Med Nicolai i spidsen er virksomheden gået ind i en ny æra, hvor nytænkning og miljøhensyn går hånd i hånd med de værdier, hans far har opbygget.
Generationsskiftet – en glidende proces
Generationsskiftet hos JN Have- og Vicevært Service er ikke nogen stejl overgang, men mere en glidende proces, hvor far og søn fortsat arbejder tæt sammen. Jan trækker stadig på sin store erfaring, mens Nicolai tilføjer nye idéer og perspektiver til virksomhedens drift. Samspillet mellem de to generationer sikrer, at virksomheden fortsat kan levere den høje kvalitet, som kunderne forventer og er vant til.
For det handler jo heller ikke kun om at overdrage ejerskab – det er også en videreførelse af værdier, erfaringer og visioner. Hos JN Have- og Vicevært Service er det tydeligt, at både Jan og Nicolai deler en fælles ambition om at sikre virksomhedens fremtidige succes gennem stabilitet og bæredygtighed. Den langsigtede tilgang giver virksomheden et stærkt fundament for fortsat at kunne vækste og udvikle sig.
Et skarpt blik mod fremtiden
Med 30 års erfaring i bagagen står JN Have- og Vicevært Service stærkere end nogensinde. Virksomhedens ry for at levere kvalitetsløsninger til fair priser har sikret dem en loyal kundebase. En kundebase som vidner om den tillid, de har oparbejdet gennem årene. Nicolai ser frem til at fortsætte denne rejse og fortsat modernisere og tilpasse virksomheden til de krav og udfordringer, fremtiden bringer.
- Vi takker alle vores kunder, partnere og medarbejdere, som har været en del af denne fantastiske rejse. Vi ser frem til mange flere år med udvikling og fremgang, udtaler Nicolai med optimisme.
Med et stærkt fundament og en ny generation godt undervejs ser fremtiden lys ud for JN Have- og Vicevært Service. Stafetten er ved at blive overdraget, og virksomhedens kerneværdier og passion for kvalitet og service fortsætter uden tvivl uforandret.
Skal din virksomhed have hjælp til vedligeholdelse?
JN Have- og Vicevært Service tilbyder attraktive serviceaftaler, der sikrer, at ejendomme og udendørs arealer fremstår vedligeholdte året rundt. Med én dedikeret kontaktperson og adgang til en bred vifte af ydelser, herunder ejendomsservice, flyttesyn, tømreropgaver og vinterbekæmpelse, står JN Have- og Vicevært Service klar til at hjælpe din organisation.
Find JN Have- og Vicevært Service på jnhave-vice.dk, Facebook og LinkedIn.