Billede beskrivelse

Nyt showroom skal lokke helt bestemt kundetype til Mors

11. april 2026 kl. 06.01

TÆBRING: Der bliver nu endnu bedre muligheder for at se vinduer og døre i virkeligheden, inden kunder fra Mors, Thy, Salling, Skive eller øvrige Nordvestjylland beslutter sig for et køb.

Outrup Vinduer & Døre åbner nemlig et nyt showroom i forbindelse med fabrikken på Mors, hvor virksomhedens vinduer og døre bliver produceret.

Med det nye showroom på 145 kvadratmeter, som erstatter en tidligere og væsentligt mindre udstilling, bliver der rig mulighed for lokale håndværkere, arkitekter, byggefaglige rådgivere og slutkunder at se produkterne og få kompetent rådgivning til det rette valg.

Billede beskrivelse

- Med hele vores produktion samlet på Mors giver det god mening at kunne byde kunderne indenfor i et nyt og indbydende showroom, hvor vinduer og døre kommer til deres ret. Vi hjælper naturligvis med vejledning, så kunderne kan træffe det rigtige valg – nye vinduer og døre er en stor investering, og det er vigtigt, at det bliver den rette, forklarer Jan Kampman, salgschef hos Outrup Vinduer & Døre.

- Det kan eksempelvis være et ældre hus, hvor man ønsker at tilbageføre det til den oprindelige stil, og hvor både æstetik og funktionalitet skal gå op i en højere enhed. Vi oplever også ofte kunder, der har set flotte døre på sociale medier og spørger, om de passer til deres bolig. Med vores nye showroom har vi de bedste forudsætninger for at guide kunderne i det rette valg, når de kan se og mærke produkterne i virkeligheden, fortæller Jan Kampman.

Billede beskrivelse

Outrup Vinduer & Døre har i forvejen tre øvrige showrooms i Rødovre, Hillerød og Aarhus. Med det nye showroom på Mors er Outrup nu godt repræsenteret på landkortet.

- Vores showrooms er åbne for alle, uanset hvor langt man er i købsprocessen. Nogle søger måske bare indledende inspiration, mens andre ved præcist, hvad de går efter. Vi oplever stor interesse og mange besøg i vores øvrige showrooms, og vi glæder os derfor til at byde velkommen på Mors og hjælpe kunderne med at finde de løsninger, der giver dem størst glæde på lang sigt, siger Jan Kampman.

Det nye showroom på Mors er beliggende på Outrupstræde i umiddelbar forlængelse af Outrups produktion. 

Showroomet slår dørene op for alle interesserede den 18. april i tidsrummet 10.00-14.00. Efterfølgende vil showroomet være åbent efter aftale.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste