Billede beskrivelse

Pas på: Isslag skaber farlige forhold på veje og fortove

13. januar 2026 kl. 08.31
Opdateret kl. 10.16

NORDJYLLAND: Tirsdag skal både bilister og fodgængere i Nordjylland være ekstra opmærksomme i trafikken.

Flere steder i landet er der meldt om isglatte veje og fortove, som skaber farlige forhold.

En særmelding på Vejdirektoratets hjemmeside lyder:

- Tirsdag morgen er der isslag og glatføre flere steder i landet, hvilket har medført ekstraordinært mange uheld. Isslag er især ekstremt farligt, da det kommer pludseligt, ligner regn og snyder opfattelsen.

Opfordringen fra Vejdirektoratet lyder:

- Vær derfor ekstra opmærksom og sæt hastigheden ned. Hold dig opdateret, inden du kører ud, og orientér dig om den aktuelle situation på Trafikinfo.dk.

Isslag dannes, når underafkølet regn rammer vej eller fortov og derefter fryser. Det gør isslag ekstra farligt – især fordi det ofte ikke kan ses med det blotte øje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste