Paw styrker sortimentet med nyt kendt brand
Du behøver ikke suse hele byen rundt, når du trækker i arbejdstøjet. Sådan siger de hos Garant i Thisted. Derfor udvider de igen viften af tilbud til boligen med en nyhed, som mange kunder har glædet sig til.
Den skarpe forårssol er så småt begyndt at kaste sine stråler over Thy.
Det kan de også mærke hos Garant på Industrivej 61 i Thisted.
Indehaver Paw Lynggaard og hans team er selvfølgelig også helt klar til at modtage både privatkunder, håndværkere og virksomheder.
– Forårssolen har det jo med at afsløre slid både ude og inde i boligen, konstaterer Paw Lynggaard med et smil.
- Men så er det jo heldigt, at vi stort set kan hjælpe med det meste.
Hos Garant i Thisted har de valgt at skærpe boligprofilen yderligere.
Det betyder helt præcist, at tæpper, fliser, gulve, maling, træbeskyttelse, gardiner, markiser og akustikpaneler er blevet suppleret med en ny afdeling.
Det handler om at gøre kunderejsen nemmere og mere overskuelig.
– Derfor har vi kort sagt udvidet paletten, så vores kunder stort set kan finde alt her til renovering og ombygning i alle husets rum, siger Paw Lynggaard.
Nyhed: Jysk kvalitet i sortiment
Sidste nyt i sortimentet er fra AUBO, der producerer elementer til køkken, badeværelse og husets øvrige rum.
Aftalen med AUBO kom i stand i januar, og nyheden har været længe ventet, fortæller Paw Lynggaard.
– Mange af vores kunder har fulgt med i processen og glædet sig til at få mulighed for at købe AUBOS produkter hos os, siger han.
Han fortæller videre:
– AUBO har været et anerkendt kendt mærke hos forbrugerne i Thisted i mange år. Det skyldes jo nok ikke mindst, at AUBO har sine rødder i Aulum.
– Det kan en del af vores kunder godt lide.
De første køkkener er da også allerede blevet solgt til lokale kunder. Paw Lynggaard er ikke i tvivl om, at det var brandet AUBO, der gjorde udslaget for kunden.
– Det ene par havde et ældre køkken fra AUBO, og de var ikke i tvivl om, at de ville den vej igen, siger han og fortsætter:
– Jeg tror, at det for mange handler om, at man går efter noget, man er tryg ved, og som man ved kan holde i mange år.
Kunderne er blevet mere bevidste om kvalitet og holdbarhed, mener Paw Lynggaard.
– I dag ser vi for eksempel oftere unge førstegangskøbere vente lidt, inden de skifter køkken og bad.
- Men når de så gør det, så går de efter det holdbare, tidløse og personlige, siger han.
Keld er husets køkkenekspert
Kunderne kommer først og fremmest til at møde den erfarne køkkenkonsulent, Keld Rolighed.
Han er klar til at tage kunderne gennem processen fra idé til montering, fortæller Paw Lynggaard.
– Vi ved jo, hvor vigtigt, det er, at kunderne føler sig både set og trygge gennem processen. Derfor hjælper vi selvfølgelig med gratis opmåling eller kontrol af kundens egne mål, fortæller Paw Lynggaard.
– Og de kan selvfølgelig også se projektet i 3D farvetegning eller virtuelt.
Han tør også godt love, at der er noget for enhver smag.
– Vi kan male lågerne i 2.000 forskellige farver, og vi skal også nok finde den løsning, der passer til kundens pengepung, siger han.
Maling fra alle de kendte mærker
Den nådesløse forårssol afslører andet end snavsede vinduer. Det bliver nemlig også tydeligt, hvor der er behov for en pensel.
– Det er jo alt fra plankeværket til sommerhuset, der skal have en omgang træbeskyttelse, siger Paw Lynggaard.
– Eller stuen eller soveværelset, der skal have en opfriskning.
Det er vigtigt for Paw Lynggaard at understrege, at salget af maling og træbeskyttelse både er til private og erhverv.
Her fremhæver han også, at de gerne kommer hjem til dig og rådgiver om det rette produkt til netop dine behov.
Og som PPG-partner forhandler de velkendte produkter som Gori, Dyrup, Sigma og Beckers på hylderne.
– Det gør jo, at vi er godt kendt hos malermestrene, for vi er de eneste, der har alle de brands, siger han.
- Men vi er også helt klar til både at rådgive og handle med de private, understreger Paw Lynggaard.
- Vi er jo i det hele taget også klar med masser af inspiration og ideer i vores mange udstillinger, så det er jo bare at kigge forbi.
Du kan læse mere om Garant Thisted her.