Billede beskrivelse

Himmerlands måske smukkeste vandreruter får tysk ros

07. juli 2023 kl. 10.02
Opdateret kl. 14.29

HOBRO: Kør til Hobro og gåen tur.

sådan lyder opfordringen mellem linjerne fra en af de europæiske vandreres yndlingsguides, Deutche Wanderinstitut. 

Instituttet har nemlig taget ruten igen, for at se, om den holder standarden fra 2016 og 2019. Og det gør den. Og lidt til.

Deutsches Wanderinstitut siges at have de strengeste kriterier for at bedømme ruter, og hjemmesiden er en af de første som  vandreglade turister klikker ind på, når de pakker vandreskoene.

- Vi har fået ekstra point i år, fordi ruten er blevet mere sikker. Vi har blandt andet flyttet cyklisternes fjordrute væk fra Panoramaruten, så cykelfolket og vandrefolket ikke kommer i karambolage, fortæller Mariagerfjord kommunes formand for teknik- og miljøudvalget, Jørgen Hammer Sørensen (DF). 

- Desuden har vi tilføjet ekstra skilte langs ruten, så du bliver guidet endnu bedre. På sigt kommer vi også til at arbejde med bænkene på udkigsposterne, siger Jørgen Hammer Sørensen.

To point mere fik ruten, der har sit mest benyttede udgangspunkt ved Sildehagen i Hobro, når ud til Bramslev Bakker og tilbage igen på 10 kilometer. Nu har den 77 af 100 mulige.

I Bramslev Bakker kan man også få sig en is, frokost eller kaffe. så ruten har næsten alt man kan tænke sig af gode ting.

Del artikel

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden