Billede beskrivelse

Gør spændende fund til ”Lopper & Kunsthåndværk” i Thisted

14. juni 2024 kl. 06.01

THISTED: Hvis man er til at gå på opdagelse, og gøre spændende fund, kan man godt glæde sig til ”Lopper & Kunsthåndværk”, der finder sted lørdag den 22. juni 2024 på Store Torv i Thisted.

Arrangementet har et aldersspænd fra en ung 14-årig pige med hjemmelavede personlige kort - til en dame på 94, der kommer med lopper.

Blandt de 25 deltagende stande kan man gå på opdagelse i nyt og gammelt, og finde lige præcis det, man mangler til hjemmet, sommerhuset eller kolonihaven – eller til sig selv.

Billede beskrivelse

- Gæsterne kan se frem til et bredt udbud af spændende produkter, der, udover muligheden for at gøre spændende loppefund, også byder på kunsthåndværk. Blandt udstillerne kan man blandt andet finde smykker, cremer og skønhedsprodukter, tasker og tæpper, papirkunst, crepe blomster, hatte mm., fortæller Handelschef Pernille Damgaard.

Herudover deltager en gruppe ”Strikke-damer” fra Dragsbækcentret.

- De sælger nogle af deres flotte produkter, hvor deres indtjening går ubeskåret til ekstra hygge for beboerne på hjemmet, blandt andet så de har lidt at købe for, når de er ude og køre en tur eller lign., fortæller Pernille Damgaard.

”Lopper & Kunsthåndværk”, der finder sted lørdag den 22. juni 2024 kl. 09.30-13.00. på Store Torv i Thisted.

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden