Jonatan festede løs med stoffer og sprut - nu er han præst

MARIAGER: 33-årige Jonathan Bisgaard blev søndag indsat som ledende præst i Mariager Frikirke efter et livsforløb, der i tidens løb har strittet i alle mulige retninger.

Han er søn af en oprindeligt muslimsk far, som dog var konverteret til kristendommen, før Jonathan selv blev født. Hans bedstefar havde ni koner og mere end 30 børn, hvilket Jonatan Bisgaard blev klar over, da han for to år siden aflagde et længere besøg hos sin far i Irland.

- Jeg vidste en del i forvejen, men havde brug for at vide mere om min kulturelle baggrund. Jeg fik en hel masse detaljer om min fars opvækst i en streng muslimsk kultur i Sierra Leone og hans vej til kristendommen. Han flyttede fra sin familie til hovedstaden Freetown, hvor han gradvist vender sig imod kristendommen. Af frygt for familiens reaktion vælger han at rejse ud af landet, og en ven, der arbejder i lufthavnen, hjælper ham med en gratis billet til Norge, fortæller Jonathan Bisgaard.

Historien rummer en lang række dramatiske og spændende detaljer, men den korte version er, at faren via det kirkelige miljø får danske venner og flytter til Danmark, hvor han bliver gift med Jonathans mor.

- Jeg er den ældste af fire brødre og voksede op med kristendommen, og Gud har altid været en del af mit liv. Men da jeg begyndte på gymnasiet, gled han i baggrunden. Jeg fik nye venner og begyndte at feste med dem. Meget endda, gerne torsdag, fredag og lørdag. Jeg havde stadig kontakt med mine gamle venner, men de begyndte at kede mig, og jeg oplevede, at jeg fik anerkendelse i mit nye miljø uden at anstrenge mig. Det var mere tillokkende, fortæller Jonathan Bisgaard.

Prøvede det hele

Alkohol var en selvskreven ingrediens, men ret hurtigt stiftede han bekendtskab med stoffet MDMA.

- Jeg syntes ærlig talt, at det var enormt fedt, og derfra gik det stærkt. Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne få fat i, cannabis, kokain, svampe, LSD, amfetamin. Jeg var på det tidspunkt DJ med tilnavnet "DJ Kogt", og så kan man nok selv regne ud, hvad det betød, siger Jonathan Bisgaard, som levede på de høje nagler i nogle år.

- Alkohol og stoffer var jo megafede, indtil de ikke var det længere, og på et tidspunkt, hvor jeg sad i en sofa og røg, kom jeg til at se på mig selv udefra, og det slog mig, "er det virkelig den person, jeg er". Og jeg begyndte at drømme om et andet liv, uden at jeg kunne se en udvej. Jeg havde en aftale med en ven fra efterskolen, som jeg havde holdt fast i, at vi skulle flytte til København, men han overbeviste mig om, at vi kunne bo meget billigere og bedre i Mariager, siger Jonathan Bisgaard.

På det tidspunkt havde han ingen tanke om at kvitte stofferne. Han ledte for eksempel efter psilocybin-svampe i naturen - uden dog at finde nogen, men han røg og drak fortsat.

- I det følgende år havde jeg flere åndelige oplevelser. Men så tog jeg en tur til København, hvor jeg var fuld [drak kun]hele weekenden, gik hjem med en pige, jeg ikke kendte. Var også skvattet og fik en alvorlig forstuvning og blev sendt hjem på krykker. På turen hjem med GoMore var de øvrige passagerer kristne, og da jeg sad og havde tømmermænd, fik jeg dårlig samvittighed, ikke fordi de var kristne – det var bare et sjovt tilfælde, fortæller Jonathan Bisgaard.

Farvel til stofferne

Nu begyndte en indre dialog, hvor han for alvor gik i rette med sig selv.

- Jeg gentog for mig selv om og om igen, "hvor er jeg dog en idiot", og da jeg blev sat af, bad jeg en bøn og bad Gud om hjælp. Så hørte jeg en stemme, der sagde, "det er ok. Jeg elsker dig." Det var en oplevelse af kærlighed på et af de allerværste tidspunkter i mit liv, siger Jonathan Bisgaard.

Det blev et farvel til stofferne, et par måneder senere blev han døbt, og så kastede han sig ud i alt muligt frivilligt arbejde i det frikirkelige miljø. 

For otte år siden blev han ansat som lærer på Mariager Højskole, nogenlunde samtidig med at han blev gift med sin kone, Anne-Sofie, og for godt fem år siden tog han springet til at blive præst i menigheden.

- Jeg sad i Menighedsrådet og var flere gange blevet opmuntret til at blive præst. Jeg var ikke afvisende, men syntes bare ikke, det skulle være nu. Men igen havde jeg nogle oplevelser, som ændrede mit syn.

En kvinde fra vores kirke sagde til Anne-Sofie, at hun så for sig, at jeg blev indsat som præst, og at det ville ske, før vi troede det, og ved en reunion på højskolen var der en, der spillede klaver, som sagde, "det er nu", og jeg følte, det var rettet til mig.

Nogle dage forinden havde jeg snakket med den daværende ledende præst, som direkte spurgte mig, om jeg ikke var præsten, vi søgte. Jeg sagde nej, men han sagde, at jeg bare kunne vende tilbage, hvis jeg ændrede mening, og to dage efter ordene på reunion sagde jeg ja, fortæller Jonathan Bisgaard, der i samme periode blev diagnosticeret med sklerose.

Hjerte for medvandring

Nu, fem år senere, er han så trådt et trin op og er selv blevet ledende præst efter Ulrich Jakobsen, som har været daglig leder de seneste godt tre år. Menigheden tæller 225 medlemmer, og gudstjenesterne samler typisk mellem 100 og 300 deltagere.

Menighedsrådet ledsagede meddelelsen om hans indsættelse med denne beskrivelse:

"Jonathan har været præst i Mariagerfjord Frikirke de seneste fem år og har i den tid været en naturlig del af kirkens liv. Han er kendetegnet ved eftertænksomhed, et stærkt fokus på tro i hverdagen og et hjerte for medvandring."

- Medvandring handler om at deltage i menneskers liv gennem samtaler, støtte og være nærværende, og det er noget, der ligger mig meget på sinde, ikke mindst i forhold til unge mennesker, forklarer Jonathan Bisgaard.

Han har sammen med Anne-Sofie tre børn. Virgil på seks år, Vilhelm på fire og Bellis på ni måneder.