Hans fejrer 25 år i familievirksomheden
HADSUND: Direktør Hans Skov kan i år fejre 25-årsjubilæum hos Hera El- & Instrumentservice A/S.
Gennem et kvart århundrede har han været en central drivkraft i virksomhedens udvikling og været med til at føre familievirksomheden sikkert videre til næste generation.
Det skriver Hera El- & Instrumentservice A/S i en pressemeddelelse.
Hans Skov begyndte sin karriere i Hera El- & Instrumentservice A/S for 25 år siden, hvor hans første arbejdsopgaver var knyttet til virksomhedens aktiviteter på de svenske atomkraftværker.
Siden har han spillet en vigtig rolle i udviklingen af virksomhedens forretning og internationale aktiviteter.
Hans Skov er gift med Randi Skov, datter af virksomhedens stiftere, Gerly og Ib Johannesen.
Sammen har de i en årrække stået i spidsen for virksomheden og videreført den med respekt for både historien og de værdier, den er bygget på.
Generationsskifte
Generationsskiftet blev sat i gang i 2009, hvor Hans og Randi Skov gradvist overtog ansvaret for virksomheden.
I dag driver de Hera El- & Instrumentservice A/S i fællesskab og har videreudviklet forretningen med fokus på kvalitet, grundighed og tætte relationer til både kunder og medarbejdere - værdier, som fortsat danner fundamentet for virksomheden.
Hans Skovs 25 år i virksomheden har været præget af engagement, loyalitet og et vedvarende fokus på både medarbejdere, kunder og virksomhedens udvikling.
Under Hans og Randi Skovs ledelse har Hera El- & Instrumentservice A/S fortsat sin udvikling, samtidig med at familieånden og virksomhedens stærke værdigrundlag er bevaret.
jubilæum fejres 28. augist.
I anledning af jubilæet ønsker kolleger og virksomheden Hans Skov et stort tillykke og en varm tak for hans mangeårige indsats. Samtidig ser de frem til mange flere år med Hans Skov ved roret.