I aften spiller Hobro-mandskab historisk pokalfinale
HOBRO: Hobro IK's U19-divisionshold står over for noget af en opgave på DS Arena i aften.
Her venter Vejle BK's U19-hold i en - for Hobro-klubben - historisk pokalfinale.
Det skriver foreningen Hobro IK af 1913 i et opslag på Facebook.
På vejen mod den forjættede pokalfinale har Hobro IK slået Aalborg KFUM, Dronningborg, Esbjerg fB og Randers Freja ud. Sidstnævnte er begge en del af U19-ligaen.
Selv frister U19-drengene fra Hobro IK pt. en tilværelse som nummer 12 ud af 16 hold i U19-divisionen.
Der er kampstart i aftenens pokalfinale kl. 19.00.