Billede beskrivelse

Har du en god idé? Infoaften om støtte til lokale projekter

11. januar 2026 kl. 10.12

ARDEN: Har nogen en god idé til et lokalt projekt i Rebild eller Mariagerfjord Kommune? Så er der hjælp at hente. 

LAG Himmerland inviterer til informationsmøde tirsdag den 27. januar 2026 kl. 17.30 på Rådhuset, Østergade 22 i Arden.

Mødet henvender sig til alle, der overvejer at søge støtte til enten erhvervsprojekter eller almennyttige initiativer. I 2026 har LAG Himmerland 2,5 millioner kroner til fordeling, og pengene kan søges af både virksomheder, foreninger og ildsjæle i lokalområdet.

LAG-koordinator Anne O. Ritman vil give et overblik over mulighederne for støtte, gennemgå krav og regler for EU-midlerne og dele praktiske råd til ansøgningsprocessen. Der bliver også vist eksempler på tidligere projekter, som har modtaget støtte.

Ansøgningsfrister i 2026:

Tirsdag den 17. marts kl. 12.00

Tirsdag den 18. august kl. 12.00

Mødet er gratis og åbent for alle interesserede.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste