Billede beskrivelse

Alt på Hjul er blevet til Alt med Sne

10. januar 2026 kl. 12.34

HOBRO: Hobros cykelmekka; Alt på Hjul ved Rosendal Idrætsforum består normalt af en pumptrackbane, en skaterbane, et mountainbikespor og en cykel-velodrom. 

I disse vinterlige dage er dette forvandlet til en skøjtebane, adskillige kælkebakker og et langrendsspor.

- Vi har udnyttet vintervejret til at forandre Alt på Hjul til et stort vinterland, hvor vi blandt andet har anlagt en 1.000 m2 stor skøjtebane på cykelbanens inderkreds.

- Vi fik området ryddet for sne og har i stedet hældt en masse vand på, som nu er frossen. Det er blevet til den fineste skøjtebane, og så vidt jeg ved, er det Mariagerfjord kommunes eneste af slagsen, fortæller Henning Sørensen fra Alt på Hjul.

Billede beskrivelse

- Dertil kommer de mange forskellige kælkebakker samt et langrendsspor.

- Vi åbnede det hele fredag, og med weekendens vinterlige vejrudsigt, er jeg sikker på, at der kommer rigtig mange mennesker, tilføjer han.

Det er gratis at benytte faciliteterne, så det er bare at iføre sig det varme vintertøj og komme afsted. Og skal skøjtebanen benyttes er det vigtigt, at huske skøjter ...

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste