Ny til havearbejde? Dette skal du overveje
Artiklen er sponsoreret af haekplanter-heijnen.dk
Uanset, om du lige har anskaffet dig fast ejendom med have eller bare gerne vil give havearbejdet en ekstra skalle, så har du brug for en plan over projektet. Hvad vil du gerne bruge haven til? Fodbold og afslapning, eller udendørsaktiviteter og mad over bål? Dette vil få indflydelse på, hvor store ændringer du skal lave og hvordan haven skal indrettes, så den står flot fremover. Så snart du har en klar vision for projektet, kan du gå i gang med at lave research. Nedenunder finder du et par tips, som alle nybegyndere kan starte med.
Tænk over, hvor tidskrævende haven skal være
Det er vigtigt at være realistisk ift. hvor grønne fingre du har og hvor meget du har lyst til at vedligeholde haven. Når hverdagen sætter ind og der er ekstra travlt, så kan du måske få svært ved at indfri ambitionerne om drømmehaven. Beslut dig på forhånd for, hvor meget tid du realistisk set kan afsætte til havearbejde. Det vil også have indflydelse på, hvilke slags planter, hæk eller træer, du bør overveje. I dette stadie er det også en god idé at kontakte professionelle, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge. Steder som haekplanter heijnen tilbyder rådgivning per telefon eller over skrift, så du lynhurtigt kan få svar på dine spørgsmål. På den måde sparer du tid og penge, da du kan vælge mellem forskellige planter, der passer til netop din have og den tid, du kan bruge på vedligeholdelse (herunder beskæring, vanding, mm.).
Tænk over forebyggende tiltag
Hvis din have modtager meget sol, står meget i skygge, eller du lever i et område der er sårbart ift. skybrud, så husk at tage højde for dette. Men du kan også lave forskellige tiltag og vælge planter, der generelt gør havearbejdet lidt nemmere. Du kan f.eks. vælge at lave et bunddække i de områder af haven, der stort set kun står i skygge, og dermed undgå at skulle bruge ekstra energi på at fjerne ukrudt, der ellers kan vokse der. Hvis du vil have minimalt vedligehold af din hæk, så er taks, tuja og hvidtjørn gode udgangspunkter. Hvis haven derimod har tendens til meget tørre og solrige områder, så sørg for at vælge planter, der kan tåle masser af sol hele sommeren. Dermed undgår du, at du skal ud og købe nye planter efter tørkeperioden, og du kan bare fokusere på at nyde haven med ro i sindet.