Billede beskrivelse

Lokal mæglerhus fusionerer med stor kæde

06. januar 2025 kl. 14.00

LØGSTØR / FJERRITSLEV: Mæglerfirmaet Asger Larsen – Allan Kristensen starter året med en stor nyhed. Fra 1. januar 2025 fusionerer mæglerfirmaet med den nordjyske mæglerkæde Mæglerhuset, så de fremover kommer til at hedde Mæglerhuset Asger Larsen.

Hvad betyder fusionen for boligejerne i lokalområdet omkring Løgstør og Fjerritslev?

Kort sagt: endnu flere fordele! Kunderne vil møde de samme velkendte ansigter i mæglerbutikkerne i Løgstør og Fjerritslev, hvor Allan, Kim og Krestina fortsat står klar til at hjælpe boligejerne. Allan fortsætter også som indehaver af butikken. Det nye samarbejde tilfører blot endnu mere styrke og ressourcer til teamet, hvorfor Simon Rye og Thomas Skifter nu også bliver en del af ejerkredsen.

- Jeg er helt sikker på, at vi med denne fusion bliver endnu stærkere i lokalområdet. Det er udelukkende en fordel for vores nuværende og fremtidige kunder. Sammen står vi endnu stærkere, og så deler vi de samme gode, nordjyske værdier som resten af vores kære nye kollegaer ved Mæglerhuset. Derfor er vi slet ikke i tvivl om, at denne cocktail bliver god for alle, fortæller Allan Kristensen, indehaver ved Mæglerhuset Asger Larsen

Med fusionen bliver Mæglerhuset Asger Larsen en del af en stærk nordjysk mæglerkæde, der nu består af hele 10 butikker i Nordjylland med et tæt samarbejde imellem sig. Det betyder et større køberkartotek, som kan tiltrække boligkøbere fra hele regionen – og skabe endnu bedre resultater for kunderne.

Effektiv markedsføring i fokus

Mæglerhuset er kendt for deres effektive markedsføring, og med deres egen dedikerede markedsføringsafdeling får kunderne en kæmpe fordel. Din bolig vil nu blive markedsført bredere og mere målrettet end nogensinde før.

Mæglerhuset Asger Larsen ser frem til et spændende 2025, hvor de sammen med deres kunder og resten af teamet ved Mæglerhuset vil skabe endnu flere succesfulde bolighandler og stærke resultater i Vesthimmerlands – og Jammerbugt Kommune.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste